Quantcast
Channel: Druerne.dk
Viewing all 139 articles
Browse latest View live

Find den bedste portvin 2014

$
0
0

VinSanto

Der er ikke mange dage til jul, og du mangler stadig at købe vin til det store måltid.
Hvis det er dig, så er du blandt de 90%, der først finder vinen frem ugen inden det store måltid. "Hvorfor?" kan man spørge sig selv. Er det fordi du plejer at spise det samme, og du derfor drikker den samme vin år efter år? Eller fordi vinen ikke helt har første prioritet, og blot skal være en ledsager til godt mad? Uanset grunden skal du stadig finde en vin, der passer til alle de elementer, som julemiddagen består af; surt, sødt, salt, bittert og umami. Sidste år skrev jeg en artikel omkring at finde en julevin ved at have de fem grundsmage i baghovedet. Mangler du stadig at finde julevinen, og du er måske på Herrens mark? Så tag at kigge de to sider igennem, hvor jeg først gennemgår udvælgelsen og dernæst udvælger tre vine i hvert sit prisleje.

Ingen julevin på Druerne.dk - kun portvin!

I år har vi valgt ikke at skrive om julevin men at gennemgå portvinsmarkedet og beskrive de forskellige typer, så du kan finde den helt rigtige portvin til din (og dit selskabs) smag. Du tænker sikkert hvorfor jeg skriver om det igen i år, når jeg gennemgik de mest almindelige typer i artiklen om at finde den rigtige dessertvin til risalamanden. Årsagen er, at portvin juleaften er næsten 100% sikkert for familien Danmark. Jeg gennemgår de mest almindelige type samt en ny kaldet "Black". God fornøjelse med portvinsjagten! [caption id="attachment_8220" align="alignright" width="200"] Kilde: Quinn.anya @ Flickr[/caption]

Ruby/Christmas Port

Lagret 2-3 år på store fade. Kaldes også “den røde type” pga. den lyse farve. Sød og blød, en anelse af sprit i eftersmagen, sød, krydret i næsten. Op til jul laves også Christmas Port, der er en mere blød og letdrikkelig portvin. I mange danske familier er det en tradition med denne juleportvin. Der er ikke krav til lagring af en Christmas Port.

Tawny

Lagret 2-3 år på små fade. Tawny sælges også med angivet alder, hvilket er garanti for gennemsnitsalderen i tilfælde af blanding fra flere år partier. Farven er mørkere rød end Ruby, men en Tawny med alder bevæger sig mere over i den brunlig farve. Mere mørk i næsen, tørret frugt og kraftigt krydret. Let mørk eftersmag.

Black

Ny type portvin med lidt saltet i næsen. Kraftfuld, tørret frugt som en Amarone, kraftfuld smag der forsvinder hurtigt. Den er tiltænkt de unge.

Late Bottled Vintage/LBV

Den mest anvendte til risalamande. Den er lagret i 4-6 år på store fade og fra en bestemt årgang. Mere dybde. Cremet og harmonisk. Rund og blød.

Colheita

Lagret i mindst 7 år på små fade og i udgangspunktet en Tawny fra en bestemt årgang. Teglstensfarvet. Rusten farve, tynd og gennemsigtig, sprittet duft, krydret og mørk i næsen, harmonisk og lækkert, mere let i smagen.

Vintage

Årgangsportvinen har lagret 2 år på fade samt 5-50 år på flaske. Det er en topkvalitet specielt i exceptionelle årgange. Farven er helt mørk. Sprittet duft, harmonisk smag.

Sprød Riesling fra Weingut Clüsserath-Weiler

$
0
0

IMG_3389

Da jeg var på jagt efter julevinene, kiggede jeg forbi Vinoble i Horsens. Jeg gik efter en sikker vinder til juleanden, en Amarone fra Lenotti. Men samtidigt fik jeg også præsenteret en hvidvin som er deres egen import. Den er hentet hjem fra Mosel i Tyskland og er fra weingut Clüsserath-Weiler. Og den måtte jeg da lige snuppe med hjem og kigge nærmere på. Sidste dag på juleferien, og en ny ret fra Sif Orellana seneste bog i gryden, og med en skøn 10 km løbetur i benene, så nu skal den nydes. IMG_3449 Riesling druerne er taget fra 2 marker Apotheke og Altärchen, som er sandholdtige og med skiffer sten. Stokkende er i gennemsnit ca. 22 år gamle. Weingut Clüsserath-Weiler høster druerne ved håndkræft, og efter gærer dem på druernes egen bundfald, for at give mere fylde i smagen. Af med skruelåget og op i glasset. Den er klar og lys i farven. Har en meget lys korn gul tone, og sætter fine tynde gardiner som hænger flot. Den er krystal klar og sprød og se på. Man mærker straks at det er en Riesling i duften. Man har frisk frugt, ferskner i duften. Den er kraftig og går lige i næsen på den perfekte måde. Og hiver i en for at smage på den. IMG_3437 Sprødheden forsætter i munden. Får den perler flot på tungen, hvor den folder sin mangfoldighed ud. Den har et flot syreniveau, der hiver i smagløgende. Man for oplevelsen af fersken og citrus. Mens den stille og behagelig falder til ro og lader smagen fylde eftersmagen. Den virker i en super fin balance. En herlig vin til skaldyr eller blot som starter og velkomst. Den er sprød og perlende, med en herlig smag. En god tør Riesling fra Weingut Clüsserath-Weiler.

Castello Sonnino Chianti Montespertoli 2011

$
0
0

IMG_3503

Tastersbox har været så venlige at give os en prøvepakke, så vi kan kigge nærmere på hvad deres service går ud på. Og det vil jeg komme nærmere ind på, når jeg har kigget nærmere på pakkes indhold. Den indeholder kort fortalt:
  • 4 flasker vin
  • 1 magasin med information om vinen og mad der passer til.
IMG_3516 Den første flaske jeg har fået kigget nærmere på er Castello Sonnino Chianti Montespertoli fra 2011. Og hvor er det skønt at få en ark med viden om hvad det er man er ved at hælde i glasset. Når man står i et supermarked, kan man tit mangle det ekstra information der får en til at putte vinen ned i vognen. For en etiket fortæller ikke meget om hvordan vinen er lavet, hvorfor den er skabt som den er, og historien om vinen. På side 12 i Tastersmagazine præsenteres både vinen, området og producenten. På den måde bliver man klædt på til dufte, kigge og ikke mindst smage på Castello Sonnino Chianti Montespertoli. IMG_3519 Tastersbox har fået vinen leveret fra Piaf Vinhandel i Silkeborg, hvor den koster 149,- kr for en enkelt flaske. Dog kan man spare lidt, hvis man køber 12 flasker. Så nu kan jeg vist ikke trække den længere. Så af med proppen og i glasset med de spændende dråber. Her viser den sig rigtig interessant med en intens dyb rød farve, der sluger ens blik. IMG_3508Med næsen i glasset fanger man florale toner, af et blomster bed fyldt med runde og fyldige dufte, som trækker en over mod mørke modne bær. Der er også animalske tørre dufte, hvor tankerne går med garved læder. En dejlig kompleks duft, som på trods at de mange indtryk passer godt sammen. Den overrasker med en blød start. Nogle Chianti vine, især de billigere og masse producerede, har desværre tendens til at blive skarpe. Men her rammer den behageligt på tungen som den skal. Den fylder smags sanserne med let krydrede kirsebær, så man let overser tørheden som kommer krybende sammen med tanninerne, og efterlader en med herligt indtryk af en skøn Chianti. For tanninerne, eller garvesyren som den også kaldes, er behagelige, og gør vinen til en lang nydelse.

Vinsmagning hos Cafe H med Vinova

$
0
0

IMG_5650_kvadrat

IMG_5560_kvadratTraditionen tro har Anne-Dorthe, der bestyrer Cafe H i Hedensted Centret, inviteret til årets første vinsmagning. Små 40 personer var dukket op til at høre og ikke mindst smage på Vinovas vine, som Martin Jørgensen præsenterede med masser af fine historier og referencer til vinenes historie og ophav. Som altid havner man i godt selskab med folk omkring bordene. Både Kim og jeg deltog i aftenens arrangement der blev afholdt fredag d. 6/2-2015. Som emne til aftenens vine var Martin blevet bedt om at tage hans bedste vine med, som kunne ligge inden for budget på 195 kr pr. mand. Og det bød på en rejse rundt i Europa, hvor vi fik besøgt:
  • Spanien
  • Østrig
  • Italien
  • Frankrig
Altså 3 af de helt store vinlande, samt outsideren Østrig, som nok for mange er lidt en ukendt område - specielt på rødvinsområdet. Men faktisk har Østrig nogle fantastiske vine at byde på. Men lad os kaste os ud i de mange vine.

2013 Lois fra Loimer Winery

IMG_5564_kvadrat Hvidvin med skøn frisk duft, der sitrer af frugt. Den står med en flot gylden farve. På tungen leverer den et flot syreniveau, som mærkes pirrende på midten af tungen. Giver noter af fersken og pære i smagen. Druen er Grüner Veltliner, som primært anvendes i Østrig. Område: Kamptal, Østrig Pris: 100 kr Karakter: 7/10

2013 Idoia Blanco fra Cantina N'Estruc

IMG_5575_kvadrat Aftenens anden hvidvin. Denne gang en noget køligere duft. Vinen er skabt på en blanding af 4 forskellige druesorter. Farven er gul som en Chardonnay. Den virker cremet i konsistensen og giver fornemmelsen af smør. Men desværre lidt flad og monotom i smagen, som virker til at mangler lidt syre til at sparke den igang. Område: Catalonien, Spanien Pris: 115 kr Karakter: 5/10

2013 Ventoso fra Poggio Argentiera

IMG_5612_kvadrat "Den med grisen" kunne man kalde denne flaske rødvin. Den præges af et opfedet slagtesvin på etiketten. Vinen er primært skabt på Sangiovese iblandet Cilliegiolo. Der er en mild duft af solbær. Smagen er dog meget volumiøs og emmer af frugt. En fyldig med dog lidt kedelig mundfuld, som ebber ud med en let bitter smagsnuance i eftersmagen. Område: Toscana, Italien Pris: 80 kr Karakter: 4/10

2013 Effet Papillon fra Marjorie Gallet

IMG_5637_kvadrat Den næste kan man så passende kalde "Sommerfuglen". Her prydes flaskens etiket af en fin lille rød sommerfugl.  Den har en fin moden duft samt mørk frugt, som virker ganske behageligt. Der er også toner af engelsk lakrids i duften. Præget af lilla kant. Smagen giver en varm krydret fornemmelse med solbær og en anelse blomme. Område: Roussillon, Frankrig Pris: 95 kr Karakter: 5/10

2013 Carandelle fra Podere San Cristoforo

Carandelle

En kraftig Sangiovese-vin. Det er tydeligt at vi har fat i den italienske drue. Den sider klart i næsen. Den er enkel i duft og smag fra start til slut. Duften krydres endvidere af en let bitter kant, der klæder vinen rigtig fint. Nok det man vil betegne som en bællevin. Område: Toscana, Italien Pris: 150 kr Karakter: 6/10

2012 Uccelliera fra Andrea Cortonesi

Uccelliera

Denne sangiovese-vin starter med en duft af mørke bær og med en snert af lakridsrod. Tung, rød farve, der emmer af styrke. Fint syreniveau, der gør den behagelig at drikke. Modne mørke bær og let krydret smag. Desværre formår den ikke at udvikle sig i munden og videre i eftersmagen, som virker meget ens. Område: Toscana, Italien Pris: 150 kr Karakter: 6/10

2013 Moric Blaufänkisch fra Roland Velich

Moric

En flot dyb rød farve med lilla kant, der giver en let duft af krydderier. Duft og smag er i god harmoni. Der er mørk moden frugt i smagen, som akkompagneres med frisk hvid peber. Område: Burgenland, Østrig Pris: 175 kr Karakter: 5/10

2012 Cotes du Rhone fra Laurent Charvin

Cotes du Rhone

Så landede vi igen i Frankrig. Her skifter smagningen retning, da der kommer en bestemt kraft i duften, hvor de animalske toner kommer frem. Den er let og elegant i smagen. Let tone er våd skovbund og solbær. Den slutter med en pebret kant, der fortsætter i eftersmagen. Den skjuler sin tørhed til eftersmagen, hvor man mærker kinder suge sig ind. Område: Rhone, Frankrig Pris: 120 kr Karakter: 7/10

2012 Clos Marie, Somon, Pic st. Loup fra Christophe Peyrus

Aftenens sidste vin, som blev præsenteret, var desværre en fuser. Lidt ærgerligt at slutte med en så voluminøs vin i både duft og smag, at den bliver helt vulgær. Den virkede umoden med den ekstrem kraftfulde frugtbombesmag. Så det fik os desværre til at trække lidt på næsen. Område: Languedoc, Frankrig Pris: 235 kr Karakter: 5/10

Tjek vores stemningsbilleder fra aftenen:

[gallery link="file" ids="9280,9281,9282,9284,9285,9283,9252,9222,9220" orderby="rand"]

Jess Hagelquist havde super vine med til Cafe H

$
0
0

IMG_6015

Cafe H VinsmagningDet er anden gang at Jess Hagelquist fra Hagelquist Vine kiggede forbi Cafe H. Sidste gang var i april 2013, hvor Kim og jeg selvfølgelig også var til stede. Dengang havde han et flot niveau vine  med - især da prisen kun er 195 kr for at deltage. Så vi var meget spændte på at se, hvad han ville præsentere denne aften. Hagelquist vine er blevet kåret som Danmarks bedste vinhandel af flere medier. Det vil sige, at det fik vi at vide til vinsmagningen, men vores fremragende journalister hos Druerne.dk har ikke kunnet finde frem til beviserne. Så den lader vi lige stå i luften... ;-) Det var derfor også spændende at se, at vi skulle smage vine med salgspriser fra 99 kr og helt op til 699,75 kr pr. flaske. Dermed også spændende at se, om den dyreste vin rent faktisk også er den bedste vin. Lad os kaste os over de mange dejlige vine:

1. Miraval Spumante Extra Dry 2012 fra Bellenda

Lois fra Loimer Winery Det er altid skønt at starte aftenen med et glas bobler. Jess præsenterede her en skøn og frisk boblevin. Selvom den står som extra dry på flasken, så var den faktisk dejlig sprød. Perlede godt med sødme på tungen med toner fra søde pærer og ferskner. Skøn start og let drikkelig. Jess kunne berette at salget af bobler, hvad end det er Champagne eller som her Spumante, er steget med 11% i Danmark det sidste år. Område: Veneto, Italien Pris: 89,75 kr Karakter: 8/10

2. Sauvignon Blanc 2013 fra Hunky Dory

IMG_6023 En spændende hvidvin som straks sætter næsen i gang. For i første snus, fanger man en let indelukket animalsk duft a la stald. Sjældent at fange det på hvidvine. Nogle betegnede denne specielle duft som en let omgang "kattepis", og jeg kan godt se hvad de mener. Denne animalske duft, var suppleret af en dejlig hyldeblomst duft. Den har en flot moden gylden farve. I munden også masser af frugt og let syre, som giver en behagelig oplevelse. Område: Marlborough, New Zealand Pris: 79,75 kr Karakter: 8/10

3. Aura 2012 fra Fontaine du Clos

Aura Fontaine du Clos Så starter vi på en første række rødvine. Denne Aura vin solgte godt, da et energiselskab skiftede navn til Aura pga. af navne matchet. Men det er nu også et rigtig hæderligt glas vin. Farven er dyb rød, og sætter farvede gardiner af medium størrelse på glassets sider. Duften besidder animalske toner til den kølige side. I munden kommer modsætningen i en varm fyldig smag af svesker og lakrids. En pæn peberkant sniger sig frem i eftersmagen. Den er dog lidt lukket, men åbner langsomt op når man slynger den godt rundt i glasset. Ifølge Jess, bliver denne vin også serveret i det franske præsident palads. Område: Rhone, Frankrig Pris: 89,75 kr Karakter: 8/10  

4. St. Romain 2002 fra Leon Lavorel

IMG_6067 Aftenens absolut ældste vin. Sjældent at man på en så billig vinsmagning får lov at smage en over 10 år gammel flaske. En ægte Pinot Noir fra Bourgogne med alder kan være fantastisk. Faktisk driller Jess os med ikke at vise butiksprisen på denne flaske. Man ser straks i glasset at den har alder. Den står tydelig brunlig frem og lys - nærmest transparent som en Pinot Noir typisk er, når den får alder. Der er tydelig fad og skovbund i den kølige duft, som også giver lakridsrod fra sig. Og når man smager den, rammes ens Pinot Noir-zone totalt. Smagen rammer helt plet. Der er stadig et flot syre niveau, som er med til at give en rigtig harmonisk mundfuld. Smagen er lang, rund og delikat. I eftersmagen dukker lettere minttoner frem. Et fantastisk glas! Område: Bourgogne, Frankrig Pris: Ukendt Karakter: 10/10

5. Marlborough Chardonnay 2009 fra Huia

Marlborough Chardonnay 2009 fra Huia Aftenens anden hvidvin kommer på bordet. Der er virkelig power på den gule farve. Duften er frisk og har noter af pære og vanilje. Når den lander på tungen, fanger man den cremede konsistens som smør. Den har et fin syreniveau og er ret enkelt i sin smag med primært pære. Dog er en anelse kantet i sin konstruktion, og mangler lidt en rød tråd fra start til slut. Område: Marlborough, New Zealand Pris: 119,75 kr Karakter: 7/10

6. Châteauneuf-du-Pape 2011 fra Domaine du Pegau

Châteauneuf-du-Pape 2011 fra Domaine du PegauVidere med de røde. Denne gang en flaske fra Châteauneuf du Pape i Frankrig, hvor Domaine du Pegau hører til. Den stråler mørk og dybrød i glasset og drager øjnene til sig. Den er kraftig i duften med masser af frugtsødme. Nærmest helt bombastisk. I munden dejlig frisk og voluminøs med masser af mørk frugt og lidt kaffe, som flankeret af en peberafslutning med noter af mint. Område: Rhone, Frankrig Pris: 375 kr Karakter: 9/10

7. Gersch Granache 2005 fra Small Gully

The Grech 2005 fra Small Gully En mørk rødvin med en snert af brune kanter. Hvilket også må formodes at en vin med 10 år på bagen kan have tegn på. Duften har klare noter af en regnvåd skovbund. Smagen buldrer afsted, og er meget bombastisk. Der er blomme og peber. Den er ret banal og ligefrem i sin smag, men måske også en tand for banal. Område: Barossa, Australien Pris: 349,75 kr Karakter: 8/10

8. The Black Magic 2009 fra Small Gully

The black magic fra Small Gully Autralske vinmagere elsker de skæve navne. Og med navnet som The Black Magic så forventer man en oplevelse af de bedre. Men det må man også forvente af en vin der koster 399,75 kr pr. flaske. Den er ekstrem mørk i farven. Nærmest helt matsort. Kun når lyset rammer ser man de røde toner. Så navnet passer på perfekt. Duften er kølig og frugtig. Men under overfladen gemmer sig en tung vin. Den er kraftig i smagen. Meget kraftig og skal nærmest bides over i små stykker. Den har mørke frugter og peber. En rigtig Shiraz-bamse. Område: Barossa, Australien Pris: 399,75 kr Karakter: 9/10

Afslutningen på aftenen.

Efter vi kom igennem de 8 vine, var snakken i lokalet også taget store højder. Cafe H bød på et oste/pølsebord, som var meget tillokkende til også at hente 2. portion. Så kunne man ellers smage løs på resterne, hvis man var heldig at have lidt tilbage fra smagningen. Her kan du se lidt stemningsbilleder fra aftenen: [gallery columns="5" ids="9305,9309,9313,9315,9318,9319,9320,9323,9324,9325,9327,9329,9330,9333,9334,9336,9338,9340,9342,9343,9345,9346,9348"] Men mere spændende var det, da Jess åbnede sin medbragte vinbar. Her bød han på et par ekstra flasker fra aftenenssmagning, ligesom han havde taget en række andre vine med fra hans sortiment i Hagelquist vine. Og netop det med at der tilbydes andre vine end dem fra smagningen er en fantastisk mulighed, for lige at vælge noget nyt og spændende, og en mulighed for at finde anden vin at sammenligne en aftenens vine med. Jess Hagelquist skal også for sin livlige og indlevende måde at fortælle om hans vine. Og for at blive hængende til lidt snak og spørgsmål ved bordene efter smagningen. Her kan du se et klip af hans fortælling om flaske nr. 7 og 8.: https://youtu.be/yWAuSbLoIzM

Bonus vinen: Barolo 2010 fra Brezza

Brezza BaroloEfter vinsmagningen valgte vi at købe en en spændende Barolo til 200 kr fra vinbaren. Den har en flot rød farve i glasset, og giver en let duft af frugt og skov. Den er stadig ret ung og sprudler af syre. Derfor går der nok lige nogle år før den når sin top. Eftersmagning toner over en flot behagelig peberkant.

Costabella – Smagen af Norditalien

$
0
0

IMG_6338

Turen går til Italien. Til området Norditalien og rettere til området omkring det populære turistmål Gardasøen. På den østlige side ligger byen Bardolino hvor Cantina Zeni 1870 holder hjemme. Til min fødselsdag fik jeg 2 flasker fra denne vingård. Og med dem fulgte muligheden for at besøge dem til sommer. Så det glæder jeg mig meget til. Men før jeg kommer der til, skal jeg lige smage lidt på et par af vinene. IMG_6346Den første altså nu. Den hedder Costabella Rosso Veronese IGT fra 2012. En sjov størrelse af en vin. For produktionsmetoden er ligesom Amarone og Ripasso, som Cantina Zeni også producerer. Hoveddruen er Corvina, som tørres i 40 dage inden de presses. Dette gøres for at koncetrere saften og kraften i smagen. Vinen spædes yderligere op med Cabernet Sauvignon og Merlot som også går igennem tørringsprocessen, men dog kun i 20 dage. Efterfølgende lagres den må fade i 8 måneder. Den er dyb rød i glasset, hvor den står klar og glat i glasset. Duften er også typisk fra området. Den er let men meget frugtrig af mørke frugter som modne blommer og lidt sveske. Det er sødmen man først mærker på tungen, inden dens intense ripasso typiske frugt bombe breder sig i munden. Men Cabernet og Merlot er med til at runde smagen af. Faktisk sporer man ikke den store garvesyre i eftersmagen. Men det giver så frit spil til at den kraftige frugtsmag som hænger ved i lang tid. Man mærke lidt en peberkant forsøge sig, men bliver holdt i skak af frugten. Den tunge modne blommer og solbær dominerer, men på en skøn måde. Man smager tydeligt, at man er i Norditalien. IMG_6333 Smagen er harmonisk og sammenhængene, og blandingen fungerer faktisk rigtig fint sammen. En skøn kraftig frugtbombe uden skarpe kanter, som godt kan give tankerne mod en let ufortyndet Ribena solbær saft. En vin der er super god til prisen på 80 kr. flasken ved køb af 6 stk.

Bonfante & Chiarle Bisú Barolo 2008

$
0
0

IMG_5878

Efter vores store aften i vinklubben, hvor vi fik smagt mange skønne barolo'er og andre skønne nebbiolo baserede vine, var det skønt at modtage en flaske Bisú Barolo fra Tastersbox. Spændende at se hvordan denne flaske kan leve op til det niveau vi havde den aften. IMG_5852Barolo'er er for mig noget af det bedste Italien kan byde på. Vel og mærke hvis de er lavet med kærlighed og dette kan smages. For ligesom andre vinnavne som fx. Amarone er blevet populære, er de også blevet misbrugt til at sælge "billige" udgaver, som desværre også smager derefter. Hvilket igen så er med til at give en forkert opfattelse af hvad en barolo er for en størrelse. Denne Visú fra Bonfante & Chiarle, er en enkelt marks vin fra marken Marvenga i Serralunga. Den lagres 1 år på nye fade og derefter 2 år på brugte fade. Fra man hælder vinen op, kan begynde at ane duften. Den pirrer til at man straks på sætte næsen helt tæt på glasset. Man støder på en note af friske rabarber og sommer blomster. Og samtidig en syre der minder mest om duften fra et frisk syrlig æble efter første bid. En skøn og behagelig duft, som hænger godt sammen. Den er dejlig tør, og giver et sug i kinderne. Og faktisk har jeg smagt på den over flere dage. Hvor den første aften stod mere rå i sin smag, så har ilten udviklet vinen mod det blødere. Den lander på tungen med et brag af frugt, uden at det på nogen måde bliver for vulgært. Den er rund og dejlig, og en mørk moden frugt smag ligger sig bredt på tungen, og holder de suget i kinderne i skak. Den hænger sammen. Og faktisk giver udvikler den sig i smagen jo mere ilt den får. Første aften fornemmer man nogle mint toner, men de bliver tydeligere efter et døgn i flasken med prop på. Og gør faktisk smagen endnu bedre. Så hæld den gerne på karaffel en time til to før, med stor overflade. IMG_5856 En super dejlig barolo som byder på masser af god smag.

Cuvée Superior Alstrup 3 – Skøn dansk vin

$
0
0

IMG_6408

Alstrup 3Sidste sommer gik sommerhusferien til Samsø. En skøn dejlig ø, hvor vi var heldige at solen og vejret var godt med os. Inden vi tog afsted, havde jeg opdaget en spændende vingård i Alstrup, som jeg gerne ville nå at kigge forbi. Og som tænkt, så gjort. Læs om besøget her. Men nu er blevet tid til at se nærmere på den flaske jeg fik snuppet med hjem. Alstrup 3 Cuvée Superior fik jeg anbefalet først at åbne her i starten af 2015. Stig fortalte, at den her skulle være drikke moden . Så af med proppen og i glasset med den, for at få smag for sagen. Stig kunne yderligere fortælle, at største delen af hans kunder var tyskere. Og der iblandt mange gengangere fra år til år. Så hans lager kunne hurtigt blive tømt, når turistsæsonen åbner. Den er mørk og tæt på sort i glasset med et kraftig lilla skær, som man typisk ser på unge vine. Duften kommer kraftig op af glasset med det samme. Der er solbær og mørke frugter i duften. Samt en anelse bittre toner, som er med til at gøre den interessant. Rondo druen ligger forholdsvis tæt på Merlot. Oog i denne Alstrup 3 er der iblandet 18% Regent, som er med at ændre på Rondo'ens rene karakter og lidt ensartede karakter. IMG_6452Cuvée Superior Alstrup 3 er både kraftig i duft, men også smag, kva rondo druens egenskaber. Regent druen giver vinen mere balance og åbner en bredere smagnuance. Den er frugtrig og har en flot syreniveau, som giver den friskhed. Frugten er mørke bær med lidt bitre noter, som holder syren i balance. Den kraftige frugtsmag fremmaner også en smule sødme, som bidrager til bedre sammenhæng.   IMG_6426Faktisk er det en af de bedre danske vine jeg har haft muligheden for smage. Og for en pris for kun 125,- kr flasken. Dermed er det et super køb, hvis man vil prøve dansk vin. Selv fruen som normalt ikke er så vildt med vin, kunne faktisk lide den. Hvis turen går til Samsø til sommer, så kig ind forbi Alstrupvin i Alstrup. Besøg den hyggelige vingård, som er omkranses af vinstokke. Få en snak og rundvisning af Stig. Det kan klart anbefales.    

Pond View Four Mile Creek VQA Vidal Icewine 2012

$
0
0

IMG_6460

Icewine er en spændende metode for vinbrygning, som opstod i 1800 tallet. Nærmest ved et tilfælde. En pludselig nattefrost tvang tyske vinbønder til at høste deres druer før tid. Med det opdagede man muligheden ved at høste frosne druer. Icewine produceres i dag i både Tyskland og Østrig. Men også Canada skaber de super gode Icewines. I Alsace i Frankrig gør det det også, men her under navnet Vin de Glace. For at fremstille en icewine, lader man druerne side på vinstokken så lang tid som muligt. Det er et krav at der kommer frost, før de kan høstes. Faktisk skal man forbi -7 grader, før druerne høstes. Derfor sker plukningen også typisk midt om natten hvor det er koldest. Dermed er det også nemmere at holde den lave temperatur frem til gården. Efter plukning presses de frosne druer, og druesaften koldgæres. Dermed modnes vinen langsom indtil den har opnået de ønskede aromaer. Det betyder at der stadig er høj restsukker niveau tilbage. Faktisk hele 15-20%. Pond View er kendt for sine icewines, og derfor også spændende at få muligheden for smage den. Det er Irma der importerer den i Danmark, og faktisk var jeg super heldig at få en flaske foræret af Superbrugsen i Løsning. Mange tak for den fantastiske mulighed. Pond View Icewine bliver leveret i en 375 ml slank udgave. Men det er jo også en dessertvin, som bør nydes i små mængder. Det anbefales at serverer icewine ved 10-12 grader. Derfor kommer en også fra køleskabet og ind på bordet. Pond View Icewine Den er gylden som en fadøl en sommerdag. Man ser der tydeligt hvorfor det kaldes det flydende guld. For ja, det er varm gylden som guld. Duften er fyldt med fersken og banan, og man fornemmer nærmest troperne, trods der står Canada på flasken. En fantastisk harmonisk duft, som med det samme pirer til spørgsmålet om hvordan den smager. Fyldig, cremet, sødlig, frugt, banan, fersken, honning. Det er alle ord der straks flyver igennem hovedet når man smager på Pond View Icewine. Den lander sødt på midt på tungen, og fylder kinderne med sin cremede konsistens. Så fanger man bananen og fersken smagen, som er klædt i acacie honning. Smagen bliver skønt hængende i munden, og beder blot om at man lige snupper en tår mere. Og det er her man indser at 375 ml. ikke er ret meget :-) så det gælder om at holde sig til. Tænk at frosne Canada kan skabe sådan en skøn vin.

Zeni Amarone Classico 2011

$
0
0

IMG_6591

Den lå og fristede i vinskabet. Og da fruen bød på flæskesteg med det hele, så måtte vinen da også være en amarone. For som du sikkert hart hørt mange gange før, så er amarone og ripasso gode bud til den fede danske mad. Og det er ikke uden grund. Men selvom mange så hurtigt futter ned i det lokale supermarked og henter en amarone til en hund, så ved det sjældent at det ikke er en "rigtig" amarone. Forstået på den måde, at godt nok har den overholdt reglerne for hvornår den må kalde sig amarone, men kærligheden for indholdet mangler og i stedet har man haft fokus på at ramme en smag som passer kunderne. IMG_6609I mine øjne er det syndt at tilpasse smagen til kunderne, i stedet for at få det bedste ud af sit produkt. En rigtig amarone sætter produktet og dermed ingredienserne i højsædet. Og det tager ca. 1 års arbejde siden forrige høst, til man har druerne i hus. Derefter skal druerne tørres, før resterne så presses ud. Så skal den ædles og stikkes sammen, for igen at ædle før den kan komme på flasker. Det kræver godt håndværk og kærlighed til det produkt man udvikler. Uha da en svada.. nu tilbage til Zeni Amarone Classico.

Mums en god amarone

I glasset kommer står den flot og mørk, ligesom en amarone skal gøre. Den sætter finde medium gardiner der hænger flot og meget længe. Dermed stadig tegn på gode restsukker der er med til bløde den intensive smag op. Duften er let af amarone og være. Men den er ganske delikat og let indelukket. Kan skyldes at den stadig er en ung amarone. Men man snupper lige et ekstra snif, og fanger modne blommer og svesker gemt i duften. IMG_6599 Helt forelsket blev jeg, da jeg smagte på den. Trods den også her er en anelse indlukket, har en skøn og elegant smag. Den er tør.. meget tør, og suger dejligt i kinderne med en dyb blødt og let pebret bid som hænger ved godt og længe. Men først rammes man af den bløde frugt, som bredder sig i hele munden. Dog uden at den bliver bamset og bombastisk. Og det klæder den rigtig godt, at være elegant. Man fanger den dybe koncentrerede sveske og en anelse blomme. En let vanilje lurer i kanten og er med til at runde den af sammen med rest sukkeret. Den er super skøn og elengant. Langt fra en supermarkeds amarone til 100 kr. Den byder må en fantastisk oplevelse. Og nu vel.. en vin man nyder i små bider.. men dem blev der mange af  i aften (og få dagen efter). Så jeg glæder mig til at jeg skal til Italien til sommer og forhåbenligt lige smutte ind forbi Zeni og se hvad de ellers har at byde på. Det skal nok blive rigtig interessant.

Château La Tour de By 2009 Médoc

$
0
0

IMG_6907

IMG_6914Efter et par "ture" til Italien, så snupper jeg lige et smut forbi Frankrig. Og faktisk til et af de mere berømte navne.. som ikke skal forveksles med det Château Latour.  Jeg valgte i dag at åbne en flaske Château La Tour de By 2009 fra Médoc. Médoc er området der ligger på vestbreden i fjorden Gironde. Og under appelation Médoc er den nordligste del af dette område. Det er her vi finder Chàteau La Tour de By. Og dermed uden for områderne hvor vi finder 1. cru markerne. Men trods det, så er det en rigtig dejlig flaske vin jeg her har fat i. Det er fra det store årgang 2009, som var et super år i Bordeaux. Faktisk har jeg valgt at poppe proppen meget ungt. Mange mener nemlig at den først vil toppe om ca. 10 år. Mere om det senere. Vinen er sammensat af et klassisk venstre bred Bordeaux blend, bestående af:
  • 60% Cabernet Sauvignon
  • 35% Merlot
  • 5% Petit Verdot
Cabernet Sauvignon og Merlot giver masser af farve, og ikke mindst duft. Duften er rund og fyldig. Der er masser af frugt i duften, og har en kompleksitet der gør den yderst interessant at få i næsen. Den udvikler sig og åbner som den får ilt. Derfor kan en karaffel med storoverflade hjælpe godt med til at få ekstra nydelse ud af denne unge vin. IMG_6905Den er kraftfuld og har masser af tanniner, som holdes i spil den livlige frugt. Der er solbær og brombær, som giver sødme og danner modspil til tanninerne. Den er elegant og blød i munden. Syren er frisk og sprød, men ikke ubehagelig på nogen måde. Den sprudler af liv, og giver tegn på at der er masser af år i den endnu. Eftersmagen holder ved længe, og holder sig frisk og saftig. Og udvikler en tone af mint på bagkanten før den toner helt ud. Og det er her man virkelig fanger suget i kinderne, når frugtens sødme svinder ud. En fantastisk vin at servere med en god oksebøf fra den lokale slagter, med mellem landing på grillen, inden serveringen på din tallerken. Det er en nydelse at drikke. Og den har fået mig til at kigge mig omkring hvor jeg kan få fat i den. Det er nemlig en gave jeg har modtaget fra Louis Nielsen, efter jeg har hjulpet dem med at rette en fejl i deres procedurer. Så der skal lyde et stort tak til deres kundebehandling (og bestemt også vinen). Kort sagt et fantastisk valg de har sendt til mig.  

Vindoro Primitivo di Manduria 

$
0
0

IMG_8133

IMG_8120Så er sommeren snart forbi.. eller .. i hvert fald så er sommerferien forbi. Håber dog at vi stadig for lov at smage på sol og varme her i august og september før nætterne igen bliver længere end dagen. Det er desværre ikke meget vi har fået skrevet i den seneste tid, men jeg håber vi kan speede lidt op igen her i efteråret. Men nu til en spændende italiener som jeg fik i fødselsdagsgave af min søster og hendes familie. Og jeg havde fået fornøjelsen af, at finde indhold til aftenens menu. Og ja.. den lokale Super Brugsen her i Løsning hvor vi bor, har hver fredag en "Sammensæt-din-egen-menu" tilbud, hvor slagteren disker op med forskellige kartofler, salater, sovs og ikke mindst bøffer. Og det klarer de faktisk rigtig godt. Vindoro Primitivo di Manduria leveres i en flaske, hvor man straks tænker om det er en bly flaske. For nøj hvor er den tung. Ikke hver dag man møder en flaske der vejer omkring de 2-2,5 kg. med indhold. IMG_8135 Når man afpropper flasken, og sætter næsen til flasken, banker duften op med solbær og vanilje. Og det styrkes yderligere, når man hælder det første glas op, og tager et dybt snus fra det. Man får en godt moden solbær, varme og vanilje. Intens som en ublandet Ribena solbær saft, dog mindre sød duft en Ribenaen. Kraftig men alligevel behagelig og dragende på en skøn. Den står mørk og tung i glasset. Ligeså fylding som smagen er, ligeså tyk er den i farven.  Nærmest mat sort når den står i glasset og suger lyset til sig. Smagten af Vindoro Primitivo di Manduria følger duften fint. Solbær smagen er også her markant, men også noter af blommer krydret med et strejf vanilje. En anelse frugt sødme er med til at runde smagen af. Den er kraftig og fyldig, men holder sig lige under det bombastiske og kvalmene niveau. Smagen holder fint og går langsom mod en let eftersmag, der lige flankeres af en fin note af peber til at give modspil. IMG_8129   Det er ikke en dyb vin, men det jeg vil kalde en pleaser.  Det er en nem drikkelig bamsevin af de helt klart bedre slags. Går super fint til en god peberbøf eller andre krydrede retter.

Luksus-amerikaner: Syrah Sonoma Coast fra Ramey

$
0
0

2011 Ramey Syrah

Ramey Syrah Sonoma Coast fra Ramey Wine Cellars er en rigtig luksusvin fra det californiske område. En herre som David Ramey har altid haft ambitioner om at drive sit eget vinfirma, og inden han i 1996 startede Ramey Wine Cellars, var han en tur rundt hos bl.a. Château Petrus i Frankrig, Lindemanns i Australien samt Simi, Mantanzas Creek og Chalk Hill Winery i Californien.

Fødselsdagsvin i Sigurd Müller Vinhandel

En tur forbi Sigurd Müllers forretning er uundgåelig, når jeg er på de kanter, hvilket sker en del gange, eftersom jeg er opvokset i Aalborg og en del af familien bor i byen. Da det var kærestens fødselsdag, skulle hun selvfølgelig hives med i forretningen i lørdags. Hun har (næsten) samme interesse for vin som jeg, så vi brugte selvfølgelig en del tid ved at kigge vin, snakke producenter og studere vinkælderen med de dyrere vine. Udover at vi blev enige om at forretningen har et fantastisk sortiment, så var planen også at finde en vin til lørdag aften, som stod på god mad og ren hygge. Kæresten har ikke helt samme smag som jeg har, så for at vinen skulle falde mere i hendes smag (det var trods alt hendes fødselsdag!), kiggede vi på USA. Her blev jeg lokket af specielt vinene fra producenten Ramey Wine Cellars. Jeg havde læst lidt om producenten, hans pioneerånd samt kvaliteten af vinene, der scorer 93 point i Vinous og over 91 point på CellarTracker.

Terroirfreak

Hvad gør Ramey anderledes end andre producenter i Californien? Udover at have været rundt i Europa, Australien og USA for at finde frem til forskelle de tre kontinenter imellem, så fokuserer han mere på vinens dyrkelse end at ramme en bestemt smag til bestemte købere. Ramey har tre serier af vine: "Cabernet Blends", der er opkøbte druer fra Napa Valley og Sonoma County, "Appelations Series", der er vine med regionalt præg samt "Vineyard Designate Series", der er udvalgte enkeltmarksvine. Han har desuden stor fokus på terroirbegrebet, hvor to ens druer fra to forskellige vinmarker giver forskellige resultater baseret på jordbund, soleksponering, vind og nedbør. 2011 Syrah Sonoma Coast er lavet på 95% Syrah og 5% Viognier, hvor 55% stammer fra Rodgers Creek Vineyard og 45% fra Cole Creek Vineyard. Vinen har gæret 19 måneder i 36% nye, franske tønder, og er aftappet ufiltreret i august 2013. På grund af den kolde årgang, blev 2011-årgangen lagt i færre måneder end de normale 24 til 26 måneder. Sonoma Coast har et køligt klima, der minder meget om den nordlige del af Rhone - specielt Hermitage og Cornas. Vinen har en mørk farve med let gennemsigtighed, som Syrah altid leverer. Den dufter og smager af krydderurter, røget kød, en anelse læder, hvidt peber og grønne oliven. Dejlig krydret og samtidig silkeblød konsistens. Den har en behagelig, mellemlang eftersmag, hvor specielt den kvindevenlige sødme og de kraftige krydderier er perfekt kombineret. 2011 Syrah Sonoma Coast er helt sikkert de 299 kr værd.

Réserve de la Comtesse fra Lidl

$
0
0

IMG_8232

Sjældent bliver man så overrasket som vi blev forleden dag. For pludselig holdt GLS i indkørslen med en pakke der ikke var varslet på forhånd. Og i den, klirrede 2 flasker vin. Så med spænding blev kassen åbnet og frem viste sig 2 super spændende flasker. Ikke flasker man normalt vil se i et lavpris supermarked som tyske Lidl. Men alligevel forsøger de at blande sig med de store vinkæder og små importører for at præsentere nogle af de ypperste vine i deres Château uger. Og denne pakke indeholder lige netop næste uges special vine. Jeg kigger derfor nærmere på Réserve de la Comtesse skabt af Sci Domaine de Chateau Pichon Longueville, Comtesse de Lalande fra Pauillac. Kim har smagt på ugens topvin, Cháteau Lascombes Margaux 2009 som kommer på en af de næste par dage. Pauillac ligger i hjertet af Bordeaux. Også her man finder de store huse som Cháteau Latour, Cháteau Lafite Rothschild og Cháteau Mouton Rothschild som er 3 af de 5 Premier Cru vine fra Bordeaux. IMG_8244

Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande

Pierre de Rauzan Mazure køber i 1686 en vingård nær Chátour Latour som hedder l'Enclos Rauzan. Hans datter Teresa bliver gift med formanden for parlamentet i Bordeaux, Jacques de Pichon Longueville François, og får i medgift en af Bordeaux helt store vinmarker, som siden gik i arv gennem generationer i over 250 år. I 1925, efter de dårlige år med op til, hvor markerne var præget af meldug, bedrageri og krig. Det ødelage vinmarkerne. Men alligevel købte Edouard og Louis Miailhe, som nedstammer fra en gammel familie af Bordeaux ejere og mæglere. Edward Mialhe overtager slottet i ca 30 år, inden han overlader styringen til sin datter Madame de Lencquesaing Madame de Lencquesaing vælger i 2007 at sikre fremtiden for vingården ved at sælge til det prestige fyldte House of Champagne Louis Roederer, som i dag har igen sat fokus på kvalitet og prestige. Og dermed også har fremtryllet vinen jeg i aften kigger nærmere på. IMG_8245

Lidl

.. har valgt Réserve de la Comtesse til deres butikker. Dvs. at du fra d. 30/8-2015 kan finde den i deres butikker til 499,- kr. Dette sammen med 33 andre Cháteau vine fra de bedre vinslotte og gårde i det franske. Vi takker for at have fået lov at smage på deres vine i denne eksklusive prisklasse.

Réserve de la Comtesse

Men nu til den vin det hele handler om. Nemlig Réserve de la Comtesse årgang 2010. Mørk og klar overflade i glasset, med genskind i overflade fra det lyser der rammer glasset. Umulig at gennemlyse. Farven kommer fra druerne Cabernet Sauvignon og Merlot, som generelt giver mørke vine. Réserve de la Comtesse sammensættes af 4 druesorter. Forholdet mellem dem veksler lidt fra årgang til årgang, og justeres så man opnår den bedste sammensætning. Fordelingen mellem druerne er ca. som følger:
  • 45% Cabernet Sauvignon
  • 35% Merlot
  • 15% Cabernet Franc
  • 5% Petit Verdot
Med det samme næsten rammer våd skovbund med lidt animalske toner mod en grisestald. Dette er med til at give spændende og elegant duft, som også har nogle mørke frugt i baggrunden. På den måde udfordres man til lede videre efter svaret. IMG_8236 Trods en alder på blot 5 år, er gammel nok til at byde på en skøn smagsoplevelse. Man mærker straks hvor silkeblødt den lander på tungen, trods den faktisk er til den kraftige side. For blot et sekund efter første sansning, rammer fylden fra midten af tungen udover kanterne og helt til kinderne. Den byder på en spændende og elegante toner af mørke kirsebær og anis/lakrids toner med god frugtsyre. Smagene og syren harmonerer super godt sammen. Og man mærker nærmest ikke, at der er tale om en vin der faktisk suger i kinderne. Det er nemlig en tør rødvin. Harmonien forsætter i eftersmagen, hvor garvesyren er helt på toppen. Utrolig behagelig finish med masser af saft og lakrids, der holder ved i lang tid. Lakridsen bevæger sig fra anis toner for mod at enden at gå over til en mere lakridsrods agtig tone, som de mørke frugter glider væk eftersmagen. En super skøn vin som er en nydelse at drikke. Den går godt sammen med en god bøf, men det anbefales at man også når at nyde et glas uden mad. For det er der man virkelig smager alle vinens finesser. Så har du 500 kr. i overskud næste gang du er i Lidl, så snup denne flaske med hjem.

Château Lascombes Margaux fra Lidl

$
0
0

Chateau Lascombes

Lidl har valgt at fremsende to flasker vin, der sælges fra 30/8: Den ene, Château Lascombes Margaux Grand Cru Classé anno 2009, samt Réserve de la Comtesse anno 2010. Med begge vine forsøger Lidl at forøge deres felt af luksusvine, som de selv kalder Château Vine, og imodsætning til tidligere har de udvalgt vine til ikke mindre end - hold fast - 499 kr og 799 kr. I denne anmeldelse koncentrerer vi os til den dyre flaske. Læs evt. Brians anmeldelse af Réserve de la Comtesse. Den markedsføres som en 94 Parker Point-vin, hvor Robert Parker roser den for en moderne stil med en silkeblød tekstur. Og det er lige præcis hvad både Brian og jeg lægger mærke til. Det er en kølig stil med en kraftig smag. En god, rund dog underspillet Bordeaux-fornemmelse, hvor duften bærer tydelige præg af ribs, peber, vanilje, lakrids, honning og blåbær. Mange tydelige dufte for der er kælet for detaljerne. Smagen er kraftig med tydelig frugt, let syre, den er meget harmonisk og elegant - både Brian og Robert Parker bruger betegnelsen "silkeblød", og har vil give dem ret. Spørgsmålet er bare, om den er for silkeblød - jeg er meget i tvivl. Det er op til den enkelte at bedømme. Denne kritik får mig dog ikke ned med nakken, og i stedet nyder jeg den bløde, afrundede eftersmag med frugtsyre siddende i kinderne.

2. cru jf. 1855 klassifikation

Château Lascombes er blevet tildelt en plads i 1855 klassifikationen, hvor producenten har 2. Cru-marker (læs mere om 1855 klassifikationen på http://www.crus-classes.com). Denne vin kommer fra de fineste marker i Medoc, hvor der er anvendt 48% Merlot, 48% Cabernet Sauvignon og 4% Petit Verdot. Denne 2009 har megen lagringspotetiale, og min anbefaling er at lade den ligge en del år endnu. Den vil i så fald levere en endnu mere kompleks og silkeblød smag. Chateau Lascombes Spørgsmålet som jeg stiller mig selv, og som du sikkert også gerne vil have svaret på: Er den 799 kr værd? Til det vil jeg nøjes med at svare: Det kommer an på hvad du søger i vinen:
  • Går du efter en vin, der er dobbelt så god som en 400 kr vin, så vil du blive skuffet. Det er en vin af stor format, du bliver forkælet ud over alle grænser, men i denne prisklasse går man efter oplevelsen og smagen men tilsidesætter ens behov for at gå efter et godt køb.
  • Ønsker du derimod at smage en vin af anden format, at prøve en 2. cru-vin eller gå et niveau op i forhold til hvad du er vant til, så skal du bestille vinen på lidl.dk.
I mit tilfælde vælger jeg sidstnævnte og smider gerne 799 kr over disken. Både fordi jeg har smagt rigtig meget anden Bordeaux-vin, men også fordi jeg er nysgerrig nok til at vil se, hvad Lidl kan tilbyde, som andre supermarkeder ikke kan. Og her kan jeg uden tøven sige, at jeg er begejstret for det nye tiltag. Just keep 'em coming!

Al Molino Marzemino IGT 2013

$
0
0

IMG_8258

Når sommeferien går til Italien... og til Gardasøen, så lander man jo mit i et de store områder danskere elsker. Både at besøge, men også at drikke vine fra. Hvad enten man har købt dem i supermarkedet eller hos vinhandleren herhjemme. Eller hvis man som jeg gjort med denne flaske, har købt den med hjem fra besøget i Italien. I jagten på spændende steder at besøge via Strada del Vino, ledte vi i Siesta timerne efter et sted i grønne, hvor vi kunne holde frokost pause. Og pludselig nærmest ud af det blå efter lang tids søgen, fandt vi et skønt lille sted langs en bjergside, med udkig over vinmarkerne i dalen til bjerget overfor. En fint stenbord med sten bænke hvor vi kunne nyde vores lille tapas inspirede frokost. IMG_7411 Lige overfor denne lille sted, var der en cafe/vin butik. En lille butik, som indeholdte 5-6 borde indenfor med lidt spisende gæster, der fik sig lidt brød, skinker og ost. Udenfor er der også masser af borde, der inviterer til at nyde et glas vin til maden i det gode vejr. Det var en lille cafe på jorden til Al Molinos marker, hvorfra de naturligvis solgte deres vine. Jeg var heldig at finde 4 af deres vine på hylderne. 2 røde og 2 hvide.  Alle kostede den nette sum af 2,5€ pr. flaske. Altså ca. 20 kr flasken. Så jeg tog chancen og købte dem med hjem. Desværre kunne jeg ikke få meget viden ud af personalet, da deres engelsk og mit italienske ikke gav det store udbytte. Men hvad, vi lader flaskerne tale for sig selv i dag.

Marzemino

IMG_8254Marzemino er navnet på en italiensk druetype. Ikke en man hører meget om på de danske breddegrader. Den dyrkes primært i de nord italienske egne. Den er mest kendt igennem Wolfgang Amadeus Mozarts opera af navnet Don Giovanni, hvor et replik lyder: "Versa il vino! Eccellente Marzemino!". Jeg selv er lidt spændt, da jeg ikke før har smagt druen. I glasset forsøger den at lokke med sin mørke farve, som virker rødbrun og alligevel ikke helt uigennem trængelig i kanten. Gardinerne.. eller rettere gardinet. For et hårdt slyng rundt i glasset, for det til at side højt, som en tynd kant i glasset. Det bliver hængende ganske længe. Duften er let og svag i styrke. Dejlig frugtig sødme med et strejf vanilje. Frugten kamufleres af vaniljen, men alligevel fanger man en let blomme og sommerblomsters sødme. Blommer og kirsebær dukker klart op i smagen. En medium fyldig vin, som har en let sød kant. Altså det modsatte af en tør vin. Den starter på tungen, trækker lette krydderier langs kanten af tungen, for at slutte på tungens midte igen. Det er toner af et let pift friskkværnet peber der lige strejfer kanten af tungen. Uden at smage som Blommen i Madeira, så trækker den alligevel lidt tankerne hen på det søde fyld i en Anthon Bergs chokolade af samme navn. Og så dog alligevel ikke helt. IMG_8265Al Molino Marzemino er nem drikkelig for alle, og fungerer godt med måltider af mellemstyrke. Vil fungerer super godt til det store ta selv bord. En vin som skal drikkes samme år eller året efter man snupper den med hjem fra Italien. Den dyrkes på øst siden af floden Fiume Adige i udkanten af byen Dolce i Verona. Skal du selv på disse kanter vil jeg anbefale at købe denne vin med hjem. For af en vin til 20 kr flasken, er det et fantastisk køb. Da jeg vil vurdere den til at koste mellem 50-75 kr herhjemme for noget tilsvarende. Du finder cafeen og vinmarkerne fra Azienda Agricola Al Molino på følgende adresse øst for Gardasøen: Strada Statale 12, 37020 Dolcè VR, Italien. Dette link går til Googles Street View. Og hvis du blot drejer kamerat 45 grader mod venstre, ser du det lille sted, hvor en medbragt frokost kan nydes. Byen ligger langs A22 på øst siden af Gardasøen.

En aften med Châteauneuf du Pape

$
0
0

01

Det er altid spændende at dele sin glæde for vin sammen med andre. Og således blev det også en lørdag aften i september. Aftenens vært satte emnet god tid i forvejen, og det blev hans absolutte favorit område: Châteauneuf du Pape. Det er nok et af de mest kendte appelationer under Rhône distriktet. Det er placeret i Sydrhône og optager hele 3150 hektar, og er dermed største appelation i Rhône. Faktisk har du muligheden for at læse om hele Châteauneuf du Pape på den danske hjemmeside om det skønne område. Men lad os kaste os ud i de 7 vine, som blev serveret denne aften. Alle vine blev smagt blindt. Derfor er noterne også fra før flaskerne blev afsløret. Det eneste vi vidste var aat emnet er Châteauneuf du Pape.

Roger Sabon - Les Olivets 2012

PrestigeGrenache er den dominerende drue med 80%, tilsat 10% Syrah og 10% Cinsault. Man fanger straks lakrids og sødme i duften. Den fylder munden med solbær og animalske toner. Dette bliver krydret af med en let peber kant. En tør rødvin som er super lækker. Point 17/25 - Købt hos Meny til 175 kr.

Chateau Fortia - Tradition 2010

Fortia65% Grenache, 20% Syrah og 15% Mourvedre giver en spændende og mere kompleks Châteauneuf du Pape. Igen har man de animalske toner i både duft og smag. Men mere kølig i duften end Roger Sabon. Lakrids/Anis kommer også frem når den luftes i glasset. En dejligt sammenhængende glas vin med god syre, som gør den god til mad. Point 19/25 - Købt hos Bichel Vine til 200 kr.

Domaine Pierre André - 2011

PierreAndreAftenens eneste biodynamiske vin. Som også viste sig at være aftenens "dårligste" vin. Ikke at den var slem at drikke, men blot at den faldt langt fra de øvrige vine. Den er sammensat af 80% Grenache, 10% Syrah og 8% Mourvedre, samt 2% øvrige druer fra området. Igen har man lette animalske toner, men den overbuses af masser af frugt i form af solbær og blomme. Meget høj frugtsyre og lidt men snigende tannin der aldrig rigtig vågner. Point 15/25 - Købt hos Bichel Vine til 300 kr.

Domaine Santa Duc - Habemus Papam 2012

SantaDucSå gik det igen løs med spændstig og sprudlenede frugt. Men her med god syre til at holde frugten i ave. Sammensætningen er her 95% Grenache og 5% Mourvedre. Her kan man også fornemme at den er stadig er ung grundet det høje syre niveau. Men bestemt en fin og sammenhængene Châteauneuf du Pape. Point 18/25 - Købt hos Bichel Vine til 310 kr på tilbud. Normalpris 450 kr. flasken.

Domaine de la Cote de L'ange - 2005

DeLangeHer mærker man straks at den er ældre end de første vi har smagt. Den er kompleks og samtidigt elegant i sin smag. Et flot og yderst behagelig syre niveau som står fin sammen med frugten som er mørk og moden. Der sniger sig stille en tone af anis frem i slutningen krydret med en let lakrids kant i eftersmagen. Den absolut bedste vin på aftenen til prisen og som så vidt vides, stadig kan købes. Sammensat af 70% Grenache, 20% Mourvedre og 10% Syrah Point 20/25 - Købt hos Thingstedhus Vine til kun 235 kr. flasken.

Roger Sabon - Prestige 2004

LesOlivetsEndnu en med god alder og fra et af de gode år i Rhòne. Her fanger man straks en mere metalisk og samtidigt enorm meget indelukket ko stald. En rigtig old school Châteauneuf du Pape. Den hiver mange ord ud af os og giver os en god snak. Nogle kalder også den stald agtige lugt for mug, ligesom der fremkommer kaffe i eftersmagen. Og jo mere tid den for i glasset og bliver iltet udvikler den sin smag. Sammensat af 60% Grenache, 15% Syrah, 10% Mourvedre samt 15% øvrige druer. Point 22/25 - Købt hos Menu (Gobe vin) til 300 kr. flasken.

Chateau de Beaucastel - 2000

BeaucastelAftenens ælsdste vin. Gættede årgangen spot on. Igen en Châteauneuf du Pape der hælder mod den klassiske, men så alligevel ikke helt. Den stor tråds en alder på 15 år stadig helt skarp. Ekstremt elegant men samtidigt rund og blød i sin fremtoning. Tydelig fremtoning af kaffe og igen noter fra animalske ko stald ligende smag. Super nydelse og en absolut vinder. Og der blev "kamp" om de sidste dråber i flasken.  Den er stukket sammen af 30% Grenache, 30% Mourvedre, 10% Syrah og 10% Couboise, samt 20% øvrige blandede druer. Desværre er den meget svær at få fat i, da den købt for en god del år tilbage på en auktion. Point 24/25 - Købt på auktion til ca. 350 kr. flasken for 7 år siden.

Champagne Béchet de Rochefontaine

$
0
0

Champagne Béchet de Rochefontaine

Her på Druerne.dk har der været stille længe. Faktisk for længe. Det er sket før i tiden, når enten Brian eller jeg har haft andre projekter, der fylder vores fritid. Denne gang er vi begge i fuld gang med nye projekter, der (desværre) tager al vores fritid. Brian har fået nyt arbejde inden for en ny branche, der kræver at han sætter sig ind i en hulens masse ting. Angående mig selv har jeg netop købt nyt hus, så tiden går med flytning, renovering og generelt komme på plads. Renovering Som altid kommer vi stærk tilbage med en masse anmeldelser og artikler, men indtil da går der desværre lang tid før vi har tid til at skrive flere gange om ugen på Druerne.dk. Som kompensation valgte jeg at åbne en flaske Champagne Béchet de Rochefontaine efter vi havde fået nøglerne til vores hus for både at fejre ny adresse men også pga. at kæresten samtidig havde fået nyt job. Vi slog da ikke til Søren men valgte at åbne en flaske fra Chaudron & Fils. En ganske udmærket boblevand købt i Super Brugsen sidste år. Super Brugsen i Løsning havde købt nogle kasser Champagne fra Chaudron & Fils, som de ikke kunne sælge til kunderne. De brændte derfor inde med en kasse, som min vinbuddy Henrik og jeg købte og delte. Denne flaske er godt nok min sidste af dem, så det er på tide med nogle noter. Vinen er tør og typisk. En såkaldt brut, som jeg synes fungerer bedst. Godt med tør smag, hvor det basale ved vinen består bedst; hø og æble blandet med en svag lemonduft. Den byder på en kort eftersmag, der passer godt med både duft og selve smag. Ikke noget videre vildt og voldsomt. Generelt vil jeg sige, at den er langt bedre og mere harmonisk end de billige Champagne, Cava og Prosecco, du kan erhverve til 100 kr. Drik den en hverdag eller i formelle selskaber. Til tider hvor du skal imponere med en god basisvin - og på dage, hvor du bare har lyst til Champagne. Som Lilly Bollinger sagde:
Jeg drikker Champagne, når jeg er lykkelig. Og jeg drikker den også, når jeg er ked af det. Nogle gange drikker jeg den, når jeg er alene; og når jeg er sammen med andre, betragter jeg den som helt nødvendig. Jeg nipper til den, når jeg ikke er sulten, og drikker den, når jeg er. Ellers rører jeg den aldrig – undtagen når jeg er tørstig.

Brunel de la Gardine – Gigondas 2009 – 2 år senere

$
0
0

IMG_8321

En gammel kending smages igen. Tilbage i 2013 smagte jeg på Brunel de la Gardine Gigondas årgang 2009. Og dengang gav den en skøn oplevelse. Derfor skønt at prøve den igen, og se om den stadig kan imponere. IMG_8334Jeg var så heldig at få en flaske mere i gave, så den måtte prøves igen og se hvad 2 år mere kan gøre ved sådan en Rhône vin. Nu næse og mund var skruet ind på Rhóne vine, efter besøg hos vinklubben, så var det jo bar at klø på. Allerede fra første gang jeg stod med flasken i hånden, gjorde den sig interessant fra starten. Grundet flasken. Ligesom mange af de øvrige Rhône vines flasker, så er logo, navn og andre tekster lagt direkte ind i glasset. Altså special udarbejdet til vinproducenten. Men Brunel de la Gardine tager skridtet videre, og gør flasken lidt deform. Dvs. at den er helt i symmetri med sig selv. Den føles lidt oval i omkredsen, med bred front og smallere sider. Samt en lidt tykkere "nakke" på halsen bag til. Duften giver stadig en urter, men nu er det anis der står klar frem. Dette sammen med en dejlig frisk skovbund med animalske undertoner. Jo mere luft den får jo mere giver den fra sig i duften. IMG_8304 Farven har ikke ændret sig meget. Den stadig dejlig mørk og blank, taget et nøk over mod de mere moden farve. Sidst skrev jeg at den gav et sug i kinderne. Men det gør den ikke på samme måde mere. Den er blevet rundere og mere harmonisk. Den rammer med sødmen midt på tungen, rund og blød. Så toner anis sig frem og drejer sig mod saftig lakrids rod. Alt imens kostalden ligger og lurer rundt i kinderne med et meget lille snert af peber. Den er blevet meget mere harmonisk og elegant i sin fremtoning. Og man higer efer næste glas, så snart man har tømt det første. En virkelig god vin der har nydt de ekstra år i flasken. Og det klæder den virkelig.  

Besøg på restaurant Fusion i Aalborg

$
0
0

Restaurant Fusion

I 1990'erne var noget af det mest hotte inden for madkunst fusionskøkkenet. Et buzzord der stammer fra det 10 år ældre amerikanske koncept, hvor forskellige madkulturer møder hinanden. Det blev hurtigt et fyord, men hvor USA igen tager konceptet op, hvor det i dag hedder f.eks. american/japanese, så begynder det at komme frem i Danmark igen. Restaurant Fusion i Aalborg liggende et stenkast fra Limfjorden, og her har man bevaret det gamle ord. Ikke noget fint og fancy, ikke noget overvurderet; just plain and simple "Fusion". De seneste par år har et lignende koncept fundet plads, hvor det dog er lokale råvarer blandet med forskellige madkulturer, der har fundet tilpas i Danmark. Den uformelle restaurant Pondus er et godt eksempel, som jeg har besøgt i år. Nu skal det dog handle om fusionsmad! Kæresten og jeg tog turen til Aalborg for at nyde og opleve hvordan det gamle koncept fungerer. Vil det være et flop eller et hit? Passer det ind i Aalborgs miljø?

Professionel service

Vi bliver budt velkommen af en tjener, der kort præsenterer den danske boblevin, som han er i gang med at hælde op i glassene. En boblende æblevin lavet på Ingrid Marie-æbler med en sød og blid brus. Pommus til ca. 220 kr i handlen. Rigtig frisk og tiltalende - specielt for dem, der ikke bryder sig om den syrlige Champagne. [gallery link="file" ids="9583,9578,9582"] Forretten var en kasse (nogen sagde altankasse!) med sushi, wasabi, soya og ingefær. Hertil blev serveret en Bourgogne Blanc fra Thomas Morey, der ligger i omegnen af 220 kr i handlen. Dejlig let friskhed med den velkendte Chardonnay-smag. Perfekt til retten. [caption id="attachment_9580" align="aligncenter" width="618"]Restaurant Fusion Forret[/caption] Hovedret stod på japansk kød, kebabkød, oksekød med ramsløgssne, kammuslinger og salat. Til denne ret en blød dog kompleks Barbera d'Alba fra producenten Pio Cesare til ca. 150 kr i handlen. Blød, venlig og mørk italiensk smag. Den passede ganske fint til retten, men jeg havde selv valgt en mere let vin - f.eks. Gamay fra Beaujolais. De fleste i selskabet var vilde med den pga. den mørke frugt. Så de fleste var tilfreds. :-) [caption id="attachment_9581" align="aligncenter" width="618"]Restaurant Fusion Hovedret[/caption] Den sidste ret, desserten, var rigtig lækker med is, blødende hjerte, chokolade og friske bær. Hertil drak vi kaffe. Masser af kaffe. :-) [caption id="attachment_9588" align="aligncenter" width="618"]Restaurant Fusion Dessert[/caption]

Besøg i Fusions vinkælder

Efter at have snakket lidt med tjeneren, blev jeg inviteret ind i vinkælderen (eller mere korrekt vinrummet), hvor jeg så det store udvalg af bl.a. fransk vin specielt fra Bourgogne. De store producenter og vin fyldte godt i skabene og på hylderne. Efter en god middag tog vi hjem og snakkede om den gode service, høje kvalitet af maden og generelt den gode oplevelse. Specielt den gode service burde alle restauranter fokusere på. Og ja, restaurant Fusion passer godt ind i Aalborgs gader. Noget anderledes end de sædvanlige restauranter, der har ligger i byen i en menneskealder. Et frisk pust til byen. [gallery ids="9589,9587,9586,9585,9584,9579" orderby="rand"]
Viewing all 139 articles
Browse latest View live